KONSULTATION

BemærkUndgå ventetiden på telefonen - bestil nemt og enkelt en tid via Patientportalen eller Min Læge app

 

Fremmødekonsultation

En konsultation afvikles efter tidsbestilling og varer 15 min, såfremt der ikke er aftalt andet.

Hvis vi spørger om årsagen til din henvendelse, er det for at sikre det bedst mulige forløb af konsultationen.

Hvis du har flere spørgsmål eller problemstillinger, du vil drøfte med lægen, anbefaler vi, at de vigtigste punkter udvælges, så der er tid til en grundig behandling af disse. 
Såfremt du ikke kan nå alle spørgsmål igennem på én konsultation, kan det blive nødvendigt, at der aftales en ny konsultationstid hos lægen en anden dag.
Det er således ikke muligt at reservere “dobbelttid” ved bestilling af tidsaftaler.

Ved børneundersøgelser, graviditetsundersøgelser, attester, operationer, samtaleterapi o.lign. afsættes dog ofte ekstra tid.

 

Videokonsultation

Videokonsultationer tilbydes via Min Læge App. Der gøres opmærksom på, at det er strafbart at optage videokonsultationen.
Er der andre til stede under konsultationen, skal lægen informeres, og du skal give samtykke til dette.

 

Kviktid

Hverdage mellem kl. 10.15-11.15 ses patienter med akut sygdom eller patienter med problemstillinger der kan vurderes på max. 5-10 min. varighed.
Ring venligst mellem kl. 8-9 for at aftale tidspunkt for kviktid samme dag.
Man kan risikere at komme til at vente 30-60 min. alt efter hvor mange kviktidspatienter denne dag.
Man kan ikke forvente at komme til sin faste læge i kviktiden, men vi bestræber os altid efter at se de samme patienter, såfremt det er muligt. 

 

E-konsultation

Via hjemmesiden er det er muligt at stille enkle og korte spørgsmål til én af lægerne eller sygeplejersken. 
 

Medicinfornyelse og tidsbestilling

På MinLæge- og Medicinkortet appen kan du både forny medicin og bestille tid, men vi gør opmærksom på, at det IKKE kan gøres ved at sende en besked over e-konsultation. 
Såfremt det ikke er muligt at forny medicinen online, så henviser vi til at kontakte klinikken telefonisk. 

 

Al kommunikation via hjemmesiden er beskyttet (krypteret), således at andre ikke kan læse dine personlige oplysninger.
Kontakt via hjemmesiden kan ske hele døgnet, og der kan forventes svar indenfor 5 arbejdsdage.

 

Ring til os

Kl. 8.00-9.00: Opkald vedr. nyopstået eller forværring af sygdom, og ved behov for vurdering samme dag.

Undgå i dette tidsrum bestilling af medicin og almindelig tidsbestilling.

Kl. 9.00-10.00 samt kl. 11-12: Andre opkald, medicin- og tidsbestilling.

Kl. 12.00-16.00: Ved akut behov for lægehjælp besvares vores AKUT telefon.

Der kan ikke laves medicinbestillinger på akut telefonen.

 

Lægevagten

Efter kl. 16.00 på hverdage samt i weekenden og helligdage kan lægevagten kontaktes på tlf. 70 11 31 31.

Du kan læse om fornuftig brug af lægevagten på www.laegevagten.dk